Er du også ’røget ned’ med stress?
Hvis ikke du er, ja så kender du formodentlig én eller flere, der er. Men hvordan kan det komme så vidt at STRESS er blevet så almindelig i dagens Danmark, at det faktisk er den største folkesygdom i dag? Og den største trussel mod folkesundheden.

Hvorfor er det, at så mange mennesker ikke mere kan klare presset og belastningen? Hvor går grænsen mellem det, at have travlt og at være stresset?

Et paradoks – fordi vi aldrig har haft så stor materiel velfærd, som vi har nu – så burde vi ikke bare være glade og tilfredse? Vi har alle muligheder for et godt liv?

Er det i virkeligheden et billede på at vi stadig har mange ubalancer i vores såkaldt højtudviklede samfund? Eller en reaktion på, at den materielle velfærd, som vi har opbygget igennem mange år – ikke er det eneste, som mennesket har brug for? Der skal andet og mere til for at skabe ’det gode liv’.

Hvad betyder det egentlig at være stresset?
Ordet stress kommer fra engelsk og betyder pres, spænding, belastning.
Når vi siger at vi er stressede, så mener vi som regel at vi er under belastning – pressede og spændte. Men egentlig så er det jo også kroppens reaktioner på presset, som beskrives her. Tænk på hvordan dine skulder- og nakkemuskler har det, når du er under pres.

Men hvad er så forskellen på at have travlt og at være stresset?
At have travlt – det ligger næsten i ordenes betydning at det at have travlt er en overgang. ’Jeg har travlt, fordi jeg skal holde fest i morgen’. Eller ’Jeg har travlt fordi jeg skal aflevere en opgave på fredag.’ At have travlt er noget der går over.

At være stresset – det er en tilstand. Dvs. det er noget, der ikke bare går over igen.

Hvis kroppen er i en konstant tilstand af stress – dvs. i alarmberedskab – ja, så siger det sig selv, at det tærer på kroppens ressourcer. Hvis det står på i længere tid, er der risiko for at udvikle alvorlige fysiske og/eller psykiske sygdomme.

Hvad er det, der sker i kroppen?
Stress er en almindelig reaktion, som biologisk set hjælper os til at håndtere farlige og truende situationer. Stress er en hormonel tilstand, der gør, at du yder en ekstraordinær indsats i en presset situation.

De fysiske symptomer, som opstår i kroppen er en følge af en stress-tilstand i nervesystemet – nærmere bestemt i det, der hedder det autonome nervesystem (ANS).

Det autonome nervesystem er karakteriseret ved at det ikke er underlagt bevidstheden og viljen. Dets opgave er primært at opretholde ligevægten / balancen i kroppens vitale funktioner: åndedræt, hjerteaktion, blodtryk, legemstemperatur og de enkelte organers funktion.

ANS består af hhv. parasympaticus og sympaticus:
Para-sympaticus virker hæmmende, dvs. afslappende og afspændende.
Sympaticus virker fremmer aktiviteten i kroppen.

Disse to holder hinanden i skak – kontrollerer og styrker hinanden. Deres indbyrdes balance er en forudsætning for et sundt menneske.

På samme måde, som når vi betragter Yin og Yang og deres indbyrdes forhold, er det med sympaticus og parasympaticus: hvis der er for meget af det ene i forhold til det andet – så opstår der ubalance.

Ovennævnte symptomer er alle en følge af, at et nervesystem i ubalance, producerer stresshormoner, som bla. forårsager alle disse ting.

Stresshormoner produceres, når nervesystemet står overfor en fare – dvs. der skal vælges en reaktion og nogle gange skal det gå meget hurtigt. Alt efter hvilken reaktion, der vælges (kæmp, flygt, chok, opgiven) produceres hormoner, som pumpes ud i blodbanen.

Et kendt eksempel er hormonet adrenalin, som bruges til både kamp og flugt – og som mange mennesker næsten kan blive afhængige af.

Hvis nervesystemet er i ubalance produceres disse stresshormoner, uanset at der ikke er brug for dem – og det kan give fx hjertebanken og forhøjet blodtryk. Disse symptomer medfører ofte en form for panik, man bliver bange fordi man ikke kan forstå hvad der sker i kroppen – og det medfører igen en stress-reaktion. Den farlige stress-cirkel er svær at stoppe.

Hvad er det så, der udløser ubalancer i nervesystemet?
Det kan være både fysiske og psykiske ting, der bevirker at der opstår en stresstilstand i ANS.

ANS styres bl.a. af hjernenerver, som fra hjernen løber ud gennem kraniebunden og ud i kroppen via vores rygsøjle. Fra rygsøjlen fordeles de videre ud til organer, arme, ben osv.

Når der udvikles en alvorlig stress-tilstand i kroppen, har den været under pres eller stor belastning i længere tid. Fælles for både de fysiske og psykiske årsager er, at du som person ikke har lyttet til din krop – og taget sig af problemet.

Det er efter min mening også en fællesnævner for rigtig mange af de mennesker, som udvikler en alvorlig stress-tilstand: de har meget svært ved at mærke sig selv: kroppen, tanker, følelser og behov – og ikke mindst: at give udtryk for sig selv.

Hvad kan du selv gøre?
Ja, det allervigtigste er at acceptere at du behøver hjælp for at bryde den onde cirkel.

Ved at gøre det sættes en proces i gang og det betyder at du tager ansvar for dig selv og dit liv. Alene at tage den beslutning er med til at sænke stressens indflydelse.

Med bevidstheden om at stress ikke kan fjernes, fordi det er en del af livet, så kan du overveje dit forhold til belastningerne og gå i gang med at optage nye og anderledes måder at tænke og handle på.

Men der sker ingenting, før du selv tager fat om problemet – og er villig til kigge på dig selv og forandre din hverdag, sådan at stressen ikke styrer dig – men at du styrer stressen.

Behandling
Ved at kombinere Kranio-Sakral-Terapi med samtale- og coachingteknikker, så opnås der både en fysisk og psykisk måde til at få kroppen til at ’falde ned’ igen.

Det er vigtigt at du får brudt den onde cirkel og igen får din krop ind i sin normale tilstand – dér hvor det også er muligt at slappe af. Læs mere om KST her.

Derfor mener jeg at det er vigtigt, at du aftaler et forløb af behandlinger – min. 5 – hvor du udover KST og samtale, også vil få værktøjer, som du kan bruge fremadrettet i håndteringen af stress.

En behandling varer 1 time og består af en kombination af KST og samtale.

Ring på 2680 6885 og hør nærmere eller klik her for at sende mig en mail.