Har dine følelser magten over dig?
Følelsernes magt er betydelig og ikke nemme at komme udenom. Følelser er en væsentlig del af det at være menneske, både i forholdet til andre – og i forholdet til dig selv.

Vi håndterer ofte vores følelser på mange uhensigtsmæssige måder, fordi vi lærer at undertrykke det som socialt (familiært/kulturelt) set er uacceptabelt fx vrede, had men også positive følelser som glæde, impulsivitet m.m.: vi kan blive overvældede af angst, vi opfatter sorg som depression, vrede som aggression og sårbarhed som magtesløshed.

Selv om man ikke altid er bevidst om hvad der sker – har mange dog en mistanke om at forskellige former for kropsligt ubehag er forbundet med følelser – som vi fornægter fordi vi ikke har lært at de er acceptable og aner derfor ikke, hvordan vi skal hjælpe os selv.

Hvor kommer følelserne egentlig fra?
En følelse er en reaktion på, at et behov enten opfyldes til fulde (glæde, tilfredshed, lykke) eller ikke opfyldes (vrede, frustration, aggression).

Vi kan det ene øjeblik føle os ret rolige, for så næste øjeblik at lade tårerne løbe uden nogen egentlig grund. Eller når en eller anden kommer med en i sig selv ligegyldig bemærkning, som får os til at reagere med vrede eller raseri. Vi ved egentlig godt at det er en overreaktion, men kan tilsyneladende ikke stoppe os selv alligevel.

Denne fornemmelse af, at følelser er uberegnelige og dermed ukontrollable, betyder at vi synes, at følelser er farlige at mærke og udforske – der opstår nemt en ond cirkel, hvor man i stedet for selve følelsen, mærker en frygt for følelsen.

Derfor bliver det nemmeste at undertrykke følelser, især det vi kalder ’negative’ følelser, såsom fx vrede, raseri, smerte, tristhed og sorg.

Positive og negative følelser
Det at nogle følelser betragtes som ’negative’ og andre som ’positive’ – er overbevisninger, som dannes i vores barndom og som i høj grad er betinget af hvilken kultur, man er vokset op i og er en del af.

Hvis der nu blev sat spørgsmålstegn ved denne opdeling, hvad så?

Ville vi ikke insistere på, at lykke føles bedre end ensomhed, at sorg aldrig er behagelig og hvem har nogensinde ønsket at føle angst?

Men er det ikke sådan, at vi altid har lært at fx kærlighed er en følelse, som er ønskværdig, fordi den har en positiv virkning på andre, medfører social accept og ydermere har en gavnlig virkning på vores fysik? Omvendt har vi vel også lært at vrede er en skadelig følelse en uønsket følelse, som giver andre et ubehageligt indtryk af os og er direkte dårligt for helbredet?

Resultatet af en sådan opsplitning i ’gode’ og ’dårlige’ følelser kommer i disse år til udtryk i vores samfund. Vi jagter succes, kærlighed og lykke og fornægter vreden, sorgen, håbløsheden osv. Forbruget af depressions- og angstdæmpende midler stiger og stiger, sygemeldinger med stress og for højt blodtryk er blevet hverdagskost for os.

Mange mennesker er ude af stand til at genkende, erkende og acceptere følelser, netop fordi vi har lært at lægge bånd på os selv. Vi skjuler, fornægter, ignorerer vores følelser, fordi vi mener at de er negative, og det bliver til noget skamfuldt at udtrykke dem. Både i samfundet og i den nære familie er der uskrevne regler for hvornår og hvordan følelser kan komme til udtryk.

Fx: En kvinde, der overværer sin mands begravelse har lov til at udtrykke sorg – det er ok, men ikke med højlydt hulken, hysteri eller anden upassende opførsel.

Opsplitningen i gode og dårlige følelser er også med til at forenkle og få os til at tro at følelser ikke kan eksistere på samme tid – side om side. Men det kan de faktisk. Det er muligt at føle både vrede og sorg over en afdød far, fx . Og det er muligt på samme tid at føle både kærlighed og vrede til en ægtefælle.

Enten/eller opsplitningen er formodentlig opstået for at gøre følelseslivet mere overskueligt og kontrollabelt , men det er reelt med til at forvirre yderligere.

Den nye folkesygdom
Uønskede følelser dæmpes med medicin, aktiviteter, alkohol, stoffer, mad, sukker – ja, der er mange udveje og krumspring for at undgå at mærke.

Følelser, der undertrykkes og kommer til udtryk koster mange kræfter for den fysiske krop. Som regel kan man klare det et stykke tid, men på et tidspunkt, bryder systemet sammen.

Den nye folkesygdom – stress – er efter min mening et symptom på, at vi lider under ikke at kende vores fulde potentiale – vi har jo skåret halvdelen af følelserne væk! Alle de negative og af kulturen/familien uønskede følelser.

Når man ikke vil eller tør mærke fx angst, sorg og smerte, så prøver man både med sin krop og sin bevidsthed at dæmpe følelserne – nervesystemet tror at der er fare på færde hele tiden. Og det er der jo sådan set også. Der pumpes stress-hormoner ud i kroppen, den skal jo være i alarmberedskab, klar til kamp eller flugt.

For meget stress-hormon i kroppen kan betyde. for højt blodtryk, mavebesvær, kraftig hjertebanken, søvnløshed – det føles som om kroppen aldrig finder ro. Så bliver man bange! Hvad sker der? Holder det aldrig op? Hvad skal der blive af mig? Træthed, angst, udmattelse sætter ind, og følelser af forladthed, tomhed, tristhed overvælder én, og til sidst befinder man sig i et sort hul, hvorfra der ikke synes at være nogen vej ud.

Men vejen ud – er vejen hjem – til dig selv!
Kun ved at mærke og anerkende alle dine følelser, kan du blive et helt menneske. Ved at se og anerkende dig selv, og alt det du indeholder – både mørket og lyset - kan du finde kraften i dig selv – din livsenergi og dit unikke potentiale.

Trille har skrevet og sunget det så smukt:
Og sådan er der altid
et lille lys i mørket, det står og blafrer der et sted
men hvis du vil kunne se det
så må du ikke være mørkeræd

Mange af os er mørkeræd, nogen måske kun en smule! Derfor kan det være en god ide, at tage én med på sin rejse og få oplevelsen af at man ikke er alene, af at blive set, hørt og støttet og ikke står helt alene i mørket. Igennem healingsterapi kan du hjælpes til at komme i kontakt med den du er.

Det at lære sine følelser at kende igen – kan være som at begive sig ud på en lang og farefuld rejse – hjem. Healingen støtter de processer, der sættes i gang ved samtalen og tilsammen udgør behandlingen en hjælpende hånd til dig – til din rejse hjem.